Bæredygtig energi
Energivenlig vinopbevaring
En Spiral Cellar er, udover at være optimal vinopbevaring også energivenlig, idet der ikke er noget forbrug af strøm til hverken køling- eller ventilation af kælderen. Designet er nutidigt men teknologien er gammel og bygger på ældgamle, franske vinopbevaringsprincipper. Derudover er den også et fantastisk blikfang i både bolig og restaurant.
Ikke en belastning for miljøet
Kælderens placering i jorden betyder, at der kan opretholdes en temperatur på mellem 15° – 17° C med kun få og små udsving.
Ventilationssystemet sørger for at luften konstant skiftes ud. Både ventilation og køling er uden forbrug af energi, og derved ikke en belastning for vores miljø.
Energiberegning ved nybyggeri
I Danmark tæller en Spiral Cellar ikke med i den samlede energiberegning; Ifølge BR18 (aktuelt pr. 01.05.2021) gælder mindstekravene kun for porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, hvor temperaturforskellen mellem rummene er 5 °C eller mere.
Da temperaturen i en Spiral Cellar typisk svinger mellem 15-16 °C hen over året og temperaturen i rummet den er etableret i typisk ligger på 20-21°C, vil forskellen i temperatur ikke overstige 5°C. Der stilles derved ikke krav til U-værdi for lugen på en Spiral Cellar og løsningen skal ikke med i den samlede energiberegning for en ny bolig.